Teater Next: "Den Lille Prins" - gratis teaterforestilling i efterårsferien

Tag hele familien i hænderne og se en af verdenslitteraturens mest elskede historier omsat til teater med masser af levende musik, sang og humor.

Gratis teaterforestilling - En del af børnekulturfestivalen



Den lille prins

Millioner af mennesker verden over kender og elsker det forunderlige eventyr om ‘Den lille prins’, der tager på dannelsesrejse rundt i universet, hvor han lærer kærligheden og livet at kende.


På turen møder han blandt andet den herskesyge konge, forretningsmanden, der er begærlig, og drankeren, der drikker for at glemme, at han er flov over at drikke. Han møder også en talende blomst og en ræv, der gerne vil være tam, og som lærer ham, at det kun er med hjertet, man kan se klart.


Forestillingen er en familieforestilling for alle fra 6 år med levende sang og musik efter eventyret af forfatteren Antoine de Saint-Exupéry.

Den lille prins udkom første gang på fransk i 1943. Det er siden blevet en af de bedst sælgende bøger nogensinde, der er oversat til alverdens sprog og genoptrykt utallige gange.

 

Varighed: 50 min. 

Forestillingen er gratis og spilles på Ørstedskolen. Billetter skal bestilles på bibliotekets hjemmeside:

Onsdag d. 20. okt. Kl. 11:00:

https://langelandbibliotek.dk/arrangementer/lille-prins

 

Onsdag d. 20. okt. Kl. 13:00

https://langelandbibliotek.dk/arrangementer/lille-prins-0

 

 

Bearbejdelse og iscenesættelse: Morten Hembo og Christian Bergman

Musik og sangtekster: Mads Kronborg

Lysdesign: Morten Hembo

Lyddesign: Mads Stagis

Dukkemager: Johan Kølkjær

Konsulterende instruktør: Michael Slebsager

Plakat: Elena Schweitzer

Medvirkende: Morten Hembo, Christian Bergman og Mads Kronborg

Voice-overs: Nis Bank-Mikkelsen, Amalie Fjeldmose og Chresten Speggers

 

Anmeldelser:

★★★★★ ”Formår at give gensynsglæde til de voksne” (Morten Hede)

★★★★★ “Teater Next har virkelig ramt plet (…) Det er ikke nogen nem opgave, at lave en af verdens mest afholdte børnebøger til en teaterforestilling, men det er lykkedes til fulde for Teater Next” (MinByNews Aarhus)

★★★★ ”Man går ikke fra Netxt’s debutforestilling uden at føle sig beriget både sandseligt og i tanken” (Magasinet, Kbh)

★★★★ “På scenen ses tre energiske og charmerende mænd, Morten Hembo, Christian Bergman og Mads Kronborg, der smukt fortæller historien om den lille prins (…) et smukt stykke” (Teateranmeldelser.dk)

★★★★ ”Bedre end meget voksenteater. Kombinationen af dukketeater, skuespil, levende musik og projektioner gjorde forestillingen levende og forførende og virkelig sjov” (Kulturkongen)

★★★★ ”Det virker! Teater Next formår at overføre bogens poesi og tvetydighed” (Ungt teaterblod)

★★★★ ”Fortællingen blomstrer i Teater Next’s version (…) I den grad vellykket” (Scenekanten)

★★★★ ”Skynd dig ind at se den hvis er i humør til en lille perle med fine sange og skuespillere der formår at underholde med humor, der rammer både børn og voksne” (Den 4. væg)

”Teater Next er kommet godt fra start” (Teateravisen)