Skolen for magi og trolddomskunst - gratis arrangement i efterårsferien

Vær med når Rollespilsakademiet indtager de langelandske gader og stræder.

Nordheim Trolddomsakademi slår dørene op for nye unge og håbefulde hekse og troldmænd. Bryg magiske drikke med eliksirprofessoren, mød de farlige bæster eller lær alt om troldes spisevaner og dårlige ånde hos Professor Mogensen.

En magisk eftermiddag for børn i alderen 6-12 år. Nordheims Trolddomsakademi er bygget op som et posteløb. Børnene møder først Nordheims rektor, der byder dem velkommen og fordeler dem ud i de fire huse. Herefter går de selv rundt til deres undervisning, før de til sidst slutter hos rektor, der underskriver og forsegler deres diplom.

Hele forløbet tager ca. en time at gennemføre. 


Arrangementet kræver ikke tilmelding.