
Prøv Segway på banen eller Sightseeing i Påsken
Kom og prøv Segway Langelands 17.000 m2 segwaybane, når de holder åbent til påske, eller tag med på Segway Sightseeing.
På bane - Test dine evner på Segway Langeland's 17.000 m2 segwaybane
Kør på 17.000 m2 Segway bane. Her kan børn og voksne i alle aldre køre sammen. Dog anbefales det, at børn er min. 115 cm høje. Alle starter med individuel instruktion, så du føler dig tryg og får en god oplevelse. Efter instruktionen slippes du fri på banen, hvor du får lov til at udfordre dig selv, din familie eller vennerne. Alle er godt underholdt og har en sjov oplevelse - uanset alder.
Praktisk
6. april - 10. april kl. 11-16.00
HUSK altid at booke i forvejen på tlf. 3035 4929, så du er sikker på, at der er ledige Segways til jer. Se mere på hjemmesiden.
Segway Sightseeing
Tag på Segway Sightseeing og oplev Langeland på en sjov og anderledes måde. Du lærer at køre på 5 minutter, uanset alder. Det lover vi.
Turen går ad de langelandske markveje, grusveje og asfaltveje langs østkysten. Vi kører også et smut til stranden. Det er en fantastisk oplevelse. Turen er ca. 7 km.
Turen starter med grundig instruktion og træning på lukket område hos Segway Langeland. Herefter kører instruktøren forrest på turen, klar til at hjælpe dig, imens der fortælles om området I kører i via den indbyggede højtaler i din hjelm.
Du skal være over 12 år for at deltage i Sightseeing tur. Unge mennesker under 12 år kan køre på Segway bane, læs mere om Segway på banen her.
Praktisk
6. april - 10. april kl. 13.00 & 15.00
HUSK altid at booke i forvejen på tlf. 3035 4929, så du er sikker på, at der er ledige Segways til jer.