Langeland

Oplev nattens dyreliv

Når mørket falder på vågner nattens dyr til et aktivt liv i mørket. Vi er klar og holder alle sanser åbne!

Sammen med Naturama i Svendborg ser Skovsgaard Gods - i anledning af NAT I NATUREN - nærmere på nogle af de dyr, som vi ellers sjældent lægger mærke til, fordi vi går i seng, når de står op!

Med flagermusdetektor lytter vi til flagermusenes aktiviteter, når de søger føde i mørket, og med lyslokning tiltrækker vi nattens insekter, og ser nærmere på, hvad det er for nogle dyr flagermusene jagter rundt efter. Måske er vi heldige, at også natuglen eller andre af mørkets dyr giver sig til kende i natten.


Tilmelding er et krav!
Tilmelding til: mkp@dn.dk

Vi mødes på gårdspladsen - aktiviteterne vil foregå forskellige steder på gården.