Langeland

Nat i Naturen - sansning, ro og stjernehimmel

Oplev en stille stund omkring bålet, sans i mørket eller bliv klogere på himlens stjerner. Husk tilmelding.

Sansning og ro i naturen vil Tullebølle Spejderne stå for med blandt andet bålaktiviteter og mulighed for en stille stund i flammens skær. Der vil også være sanseruter, hvor alle får mulighed for at afprøve deres sanser og ”mærke mørket”.
Himlen er mørk denne aften, da månen vil være næsten ny, og kun kan ses som en tynd streg. Det giver særligt gode betingelser for at se på stjerner. Vi får denne aften besøg af Crister Vigsø, som medbringer stjernekikkerter. Han vil dele sin store viden med os, pege himmellegemer ud for os, og fortælle om stjerner, planeter og universet.

Tilmelding er et krav!
Tilmelding til: mkp@dn.dk