©  Foto:

Liveshow Fries Before Guys

Nanna og Josephine fra Fries Before Guys gæster Broløkke Herregård til en aften fuld af grin, genkendelse og god mad.

Ærlige samtaler og skarpe pointer – live med Fries Before Guys

Fredag den 10. januar åbner Broløkke Herregård dørene for en aften i selskab med Nanna Hovgaard og Josephine Kuhn – veninderne bag podcastfænomenet Fries Before Guys. Med deres velkendte blanding af varme, humor og ærlighed tager de publikum med ind i deres samtaleunivers live – lige så rammende og relaterbart, som det lyder fredag efter fredag i dine høretelefoner.

Et venskab man kan spejle sig i

Siden 2016 har duoen talt åbent om livet som unge kvinder i Danmark – om krop, kærlighed, selvværd, venskaber og hverdagens finurligheder. Det bliver ikke meget mere genkendeligt end det her – og netop dét har gjort podcasten både elsket og prisnomineret.

Middag i stemningsfulde rammer

Inden showet byder Broløkke Herregårds køkken på en velsmagende 2-retters middag med lokale råvarer og sæsonens bedste smage. De smukke rammer lægger op til en aften, hvor samtalen får lov at blomstre – både på scenen og rundt om bordene.

Oplevelser i nærheden

Når du nu alligevel er på Sydlangeland, kan du tage på opdagelse i UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav, besøge de vilde heste ved Dovns Klint eller gå en tur langs den rå og smukke kyst. Her er tid til både refleksion og nærvær – præcis som i podcastens ånd.