©  Foto:

Hotel Lindelse Kro

Gæstgivergården ligger midt i den lille landsby Lindelse.

En overnatning på Hotel Lindelse Kro, giver Dem fornyet energi til resten af rejsen på Langeland!
Lindelse Kro ligger tæt på den fantastiske Ristinge badestrand med klitter og malm og Langelandsfortet. Der er heller ikke langt til godset Skovsgård, som er et besøg værd. 10 minutters kørsel og du er i den hyggelige og charmerende Rudkøbing, med de mange små gader.

Kroens historie

Kroen fra 1789 var i folkemunde kendt som ”kroen med de 1000 malerier” da Krofar Julius Bredo fra 1947 til 1971 ejede og drev kroen. Bredo solgte og købte malerier og alene i ægteparret Bredos hjem hang omkring 150 malerier.

Bredo tilbyggede motel – noget hidtil uset på disse breddegrader. Motellet blev senere omdannet til bowlingbane, for derefter at blive ombygget til hotellejligheder. Turisterne fra København kom dengang primært på den nordlige del af øen, med færgeforbindelsen fra Korsør til Lohals. Som en af de første gjorde Bredo noget for turismen på Sydlangeland ved få turistbusser til at køre fra Lohals til Lindelse. De tilrejsende københavnere faldt for Sydlangeland og kom igen for at bo hos Bredo.