HipSomHap og Karla fra MGP - gratis dobbelt børnekoncert i efterårsferien

Kom og få en hyggelig dag med hele familien til stor dobbeltkoncert.

Karla fra MGP

12 år gammel og fuld af musik. Karla synger, rapper og danser dagen lang, og sådan har det altid været. Allerede som 3-årig optrådte hun i stuen for forældre og naboer og afkrævede klapsalver af sit publikum. Da hun var 7 rappede hun til sin lillebrors navngivningsfest foran hele familien. Tre år senere stod hun foran 13.000 mennesker i Royal Arena.

Sammen med klassekammeraten Liva deltog hun i årets MGP med sangen “Brug Din Fantasi”. En fantastisk rejse, der kulminerede d. 29. februar 2020 i Royal Arena og efterfølgende har budt på massevis af fede koncertoplevelser i hele landet. Det var en drøm, der gik i opfyldelse, og sangen er blevet afspillet 1,5 mio gange på YouTube. Hun bliver genkendt på gaden og tager selfies med fans. Men spørger man hende, hvad der har været det bedste ved at være med i MGP, svarer hun uden at blinke: “alle de nye venner".

HipSomHap

HipSomHap er med hundredvis af koncerter og millioner af streams et af de varmeste navne i dansk børnemusik.

Missionen er klar: HipSomHap er kommet for at gøre børnemusik cool! Og de er godt på vej: Gruppen stormer frem på TikTok og YouTube og spillede over 100 koncerter i 2019.
HipSomHap laver kvalitets-hiphop til børn og har allerede udgivet to albums: ”Hop Lidt Mer” og ”Overtager Verden”. Musikken er spækket med seje rim og syge beats, der tager børnene seriøst og taler lige ind i deres verden. Ikke mindst på nummeret ”Min Far”.

Senest har de væltet YouTube og TikTok med nummeret ”Corona (vi holder sammen hver for sig)”, som de har skrevet sammen med 600 børn.

19. oktober - Koncerten er kl. 11:00 i Bagenkop Hallen.

Gratis med billetbestilling.