Langeland

Gårdbutikken på Skovsgaard Gods

Økologiske grøntsager, kød fra Skovsgaards egenproduktion samt et rigt udvalg af produkter produceret på Langeland.

Besøg den spændende Gårdbutik, der ligger i naturlig forlængelse af caféen.
Smag på Skovsgaards egenproduktion af fødevarer med masser af lokal, bæredygtig og meningsfuld smag.

Egen grønsagsproduktion
Størstedelen af produkterne i gårdbutikken stammer fra Skovgaards egenproduktion. Grønsagsproduktionen på Skovsgaard Gods er skabt med henblik på at skabe nye produkter, bedre kvaliteter og generelt mere ”grøn” madglæde.
Produktionen af grønt er i dag langt højere end hvad de tusindvis af årlige gæster kan spise. Derfor har Skovsgaard et samarbejder med Dansk Cater, der køber hoveddelen af godsets grøntsager.

Market Garden i Pometerhaven
I et højeffektivt og traktorfrit dyrkningssystem mellem gamle frugttræer produceres sunde, lækre grøntsager. Såning, lugning og høst foregår med håndkræft af godsets mange frivillige. Grøntsagerne dyrkes i næringsrig kompostjord, hvor rødderne kan udvikle deres fulde længde og særlige sortegenskaber.