
Gårdbutikken Bakkelund – jordbær selvpluk
Bakkelund ved Løkkeby på Nordlangeland forhandler blandt andet kartofler, jordbær, asier, asparges og ærter.
Siden 2016 har familien Andersen drevet gårdbutikken på Nordre Løkkebyvej, 20.
Familiens to drenge Casper og Carl hjælper flittigt til, når der skal opgraves kartofler der blandt andet sælges til lokale plejehjem og i gårdbutikken.
Pluk selv jordbær
På Bakkelunds halve hektar med jordbær er mulighed for selvpluk.
Har du ikke selv tid til en tur i jordbærmarken, har Charlotte og Claus gjort arbejdet og har jordbærbakkerne klar til salg så tidligt som sæsonen tillader det.
Til efteråret sælges også græskar – både pyntegræskar og halloweengræskar.
Er du til lokal honning?
Fortsæt ned ad Nordre Løkkebyvej til nummer 22. Her sælger Svend Åge den skønneste egenproducerede honning.
Følg med på Facebook og se hvilke produkter Bakkelund har lige nu.