Gå til indhold
©  Foto:

Efterskolernes dag på Musikefterskolen i Humble

Kunne du tænke dig et efterskoleår, hvor du bliver en del af et musikalsk fællesskab og vokser både som musiker og menneske?

Så kom og besøg os til Efterskolernes dag og find ud af, om Musikefterskolen i Humble er noget for dig!

Vi holder åbent hus fra kl. 12-18. Hver time (kl. 12, 13, 14, 15, 16 og 17) afholder vi minikoncert med Musikefterskolens kor og linjehold, hvorefter forstander Jonas Hald kort vil fortælle om, hvad du kan forvente af et efterskoleophold på Musikefterskolen. Herefter er der mulighed for at komme på rundvisning, hvor vores elever viser alle skolens faciliteter frem og fortæller om skolen; hvad vi laver og hvordan hverdagen på Musikefterskolen er. Efter rundvisningen er det muligt at få en samtale med en af skolen lærere.

Vores økologiske køkken serverer lækre, økologiske retter fra 12.00 – 14.00. Resten af dagen tilbyder vi forfriskninger såsom frugt, kaffe og kage. I spisesalen vil det også være muligt at få en snak med vores lærere, der står klar til at besvare alle dine spørgsmål og tale med dig om hverdagslivet på skolen, den boglige undervisning, musikundervisning, soloundervisning, fordybelsesfag, valgfag, koncerter, musikfestival, vores studierejse til New York og alt det andet, vi laver i løbet af et skoleår.

Læs mere om efterskolernes dag

Del dine langelandske øjeblikke: