Gå til indhold
©  Foto:

Det var engang - Ellens Arv

Når godset nu bliver vakt til live med naturens materialer fra nærområdet – bliver Ellens historie også sat i spil.

Inspireret af Ellen Fuglede og Langelands natur 

Midt på Langeland ligger det skønneste lille Gods, Skovsgaard Gods, som er en perle foræret i 1979 til Dansk Naturfredningsforening af den sidste private ejer, Ellen Fuglede. Slægtsgodset Skovsgaard rummer en magisk fortælling om godsejere, tjenestefolk og en gave til den langelandske natur. En historie, der begynder for mere end 700 år siden – og den historie bliver levendegjort i hele hovedbygningen og de dertilhørende museer i staldene.

Blomstermanden Johnny Haugaard kommer til det skønne Skovsgaard. Der vil blive lavet en udstilling i selve hovedbygningen samt indenfor voldgraven. Udstillingen vil bestå af naturens matterialer fra området samt en masse skønne blomster. Kreative frivillige fra hele Danmark har sammen med Blomstermanden lavet alt fra store kreationer og opbygninger til de mindste bittesmå fine detaljer. 

Historien om Skovsgaards sidste private ejer, Ellen Fuglede, vil også være en del af inspirationen. Langelands natur vil blive præsenteret på en forunderlig og magisk måde, som aldrig set før. 

- Kom og få en oplevelse, du sent vil glemme!