Gå til indhold
Åben Langeland - Henriette Lorentz der maler en af sine farverige skulputerer

Påske på Langeland: Tilskud til aktiviteter

23.1.2023
Foto: VisitLangeland

Du kan ansøge om tilskud til dit kunst- og kulturarrangement under Påske på Langeland

Styregruppen for arrangementet "Påske på Langeland" har besluttet at afsætte 10.000 kr. til støtte til kunst- og kulturarrangementer som skal fordeles mellem lokale foreninger, organisationer eller grupper af borgere der ansøger om støtte til deres arrangement.

Et arrangement kunne eksempelvis være en musikalsk optræden, en happening eller en performance. 
Vi ønsker at videreformidle mindre beløb til små gode idéer, hvor borgerne ikke selv har midler til finansiering.

Hvem kan ansøge om tilskud til arrangementer?
Foreninger, organisationer eller grupper af borgere i Langeland Kommune.
Dit arrangement skal være en del af Påske på Langeland, som afholdes fra den 1. april - 10. april.

Hvordan søges om midler?
Send en mail med en kort beskrivelse af dit arrangement/din idé til visit@langelandkommune.dk - meget gerne med billede eller video.
Deadline for ansøgninger er 1. marts 2023. Styregruppen for Påske på Langeland udvælger herefter hvilke af de ansøgte projekter der modtager midler.

Hvad støtter vi?
Vi støtter dine udgifter til køb/leje af ting/udstyr der kan sikre gennemførsel af din idé eller eventuelt honorar til optrædende kunstnere. Vi støtter kun arrangementer der finder sted fra den 1. april - 10. april 2023.
Du skal kunne dokumentere dine udgifter og indsende bilag og fotos efter arrangementet for at kunne få udbetalt støtten.
Det er vigtigt at du tænker strømbesparende og bæredygtigt. 

Hvad støtter vi ikke?
Vi giver ikke støtte til løn, transport, forplejning og idéer hvor bæredygtighed ikke er indtænkt.

Yderligere spørgsmål?
Kontakt Marie Wöldike, på 21 16 62 15.

Langeland Kommune

Foto:Langeland Kommune

Del dine langelandske øjeblikke: